Preview Mode Links will not work in preview mode

Jun 24, 2021

Er der noget galt med kadaveret, skulle vi gerne kunne stole på, at vores læge ved, hvad der er galt. Det er et menneske, som har dit liv i sine hænder. I sig selv en frygtindgydende situation, men den bliver absolut ikke bedre, når Moviebox-værterne her booker en konsultation for dig, men deres bud på 3 x VHS-doktor.

Det starter uskyldigt nok, når Ask lukker op for Doctor Detroit (1983), selvom vi mistænker doktoren for at tage lidt for meget af sin egen medicin. Værre bliver det straks da Dr. Giggles (1992) træder ind i operationsrummet sammen med Sonny - i øvrigt en film, som både Sonny og Ask mener fortjener at være med på en Top 10 over Moviebox-film. Og så går det hele op i kinky usynligheds-kaos, når Niels skraber bunden af tilbudsgitteret med 5-kroners VHS'er nede på Esso-tanken og finder The Invisible Maniac (1990). God fornøjelse og husk for Guds skyld videokortet OG sygesikringsbeviset.

Episoden lander en kende forsinket, men det er ganske enkelt fordi det koger i køkkenet hos Klub Moviebox på Patreon. For det første har vi haft enormt travlt med at forberede vores 2 års fødselsdag, som vi afholder i Grand Teatret d. 20. august kl. 21.30. Billetter kan købes her: https://grandteatret.dk/film/moviebox-2-aars-foedseldag/ . Detaljerne for aftenen er langsomt ved at komme på plads, og spred endelig ordet til filmglade venner, der fortjener en tosset aften i byen. Derudover har vi endnu engang haft travlt med at producere eksklusivt indhold til Klub Moviebox, men mere om det senere.

Rigtig god fornøjelse med det hele og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper