Preview Mode Links will not work in preview mode

Dec 2, 2020

I vores årelange odyssé på de uendelige oceaner af tvivlsom VHS-filmkunst, flyver det ene mindeværdige øjeblik forbi efter det andet. Det er ikke alle disse øjeblikke, der for alvor sætter sig fast i vores hukommelse, men ind i mellem formår en vært at male et så ekstremt klart, mentalt billede af sin filmoplevelse, at det består i de andres hukommelse for eftertiden. Sådan en oplevelse er fanget i denne episode.

Niels lægger ud med en ægte VHS-klassiker, når han introducerer Dar og alle hans dyrevenner fra The Beastmaster (1982). Sonny lokker umiddelbart med en klassisk fantasy-basker, men Verhoevens grumme, kyniske side fornægter sig ikke i Flesh+Blood (1985). Og så til Ask og The Adventures of Hercules (1985). Trashmaster Ask leverer så malerisk en beskrivelse af filmens slutning, at den er gået over i Moviebox-historien. 

Rigtig god fornøjelse og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper