Preview Mode Links will not work in preview mode

Nov 11, 2020

Hvad tænker du, når vi siger "italiensk film"? Cinema Paradiso? Livet er smukt? La Dolce Vita? Sæt dig ned, min ven, for nu vil Moviebox tage dig på en rejse ind i den skæve, mørke side af Italiens filmkultur. Nej, det er ikke verdens klammeste, blodigste, sygeste film vi skal se (eller, jo, en af dem er faktisk), men de er bare... noget ganske særligt italiensk.

Niels sørger for at ruderne dugger i videobutikken, når han fortæller om verdens måske mest liderlige film The Devil's Honey (Il miele del diavolo). Sved og blod blandes i en uhyrlige politisk ukorrekt tidsrejsende mockumentary-cocktail, når Sonny introducerer os for Goodbye Uncle Tom (Addioe Zio Tom). Og Ask runder nærmest blidt af med en Fulci-klassiker: A Lizard in a Woman's Skin (Una lucertola con la pelle di donna).

Det lyder måske ikke så slemt, men man får simpelthen lyst til at gå i bad og skrubbe skammen af sig, når man har hørt denne episode. Yich! Og husk det nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper