Preview Mode Links will not work in preview mode

Oct 6, 2020

3. SÆSON, BABY! YEAH! Vi har eddermugme glædet os til det her. En helt ny sæson af Moviebox, spækket med film af ekstremt tvivlsom lødighed og med masser af action, gys, grin og total uforståelighed. Movieboxen er sat til, videohovedet er tracket og vi er klar til at byde jer indenfor til en filmaften kun med...

SATANS DISCIPLE! Denne gang har huset hårdt prøvede filmnørder taget kutten på, skåret pizzaen i pentagram og fundet de mest slibrige film omhandlende "herren nedenunder". Det er blevet til en fuldstændigt perfekt genoplivning af Moviebox, så lad os komme i gang.

Først skal vi til Spanien med Niels som rejseguide, der byder op til satantango med filmen Alucarda. Dernæst går turen til Rumænien, hvor Sonny hygger med nazister i The Keep. Og så slutter Ask løjerne af med en film, der næsten fik os til at stoppe med at optage, og smide den i movieboxen: Beyond the Door III aka. Amok Train aka. Death Train. Good stuff!

Åh! Det er godt at være tilbage. Rigtig god fornøjelse med denne første episode i 3. sæson og HUSK DET NU: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper