Preview Mode Links will not work in preview mode

Dec 1, 2022

Træd ind i tidsmaskinen og tag med tilbage til en af vores nok bedste filmaftener nogensinde: Seriemorder-film. Den er taget fra vores episode på Filmnørdens Hjørne fra 2017 'Podcast 148 - Den om VHS II...' og dét var en anden tid. Vi lyder meget yngre og friske, bortset fra Niels, der havde været til Copenhell dagen inden. Det gør intet, for de tre seriemorder-film, som gutterne byder ind med, er 100 % Moviebox-guld!

Ask får lov at lægge ud med julegyser-klassikeren Black Christmas (1974), hvor en gruppe studiner terroriseres af en seriemorder i juleferien. Sonny følger op med Maniac (1980), der byder på nogle af de mest grafiske og overdrevede mord, man kan forestille sig. Og Niels runder løjerne af med manér, når han afslutningsvist smider Pieces (1982) i afspilleren. En perfekt filmaften uden et gram fedt!

Og husk nu: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper