Preview Mode Links will not work in preview mode

Jul 15, 2021

Vi afslutter Sæson 4, hvor vi begyndte den: Med en times omgang Spørg Moviebox. I kære lyttere sendte os så mange spørgsmål til første omgang Spørg Moviebox, at vi uden problemer kunne fylde endnu en time ud med at hælde vand ud af ørerne. 

Hvor første omgang bød på et kurateret udvalg af gode spørgsmål, kommer ALT med denne gang. Alle parader er nede og ingen spørgsmål er for dumme. Til gengæld er der heller ingen svar, der er for dumme - men det er I vist efterhånden vant til.

Det er en ekstremt eklektisk samling spørgsmål I har sendt hos. Nogle er dybt alvorlige og meget specifikke, mens andre er 100 % lal. Fælles for de meget forskellige spørgsmål er dog, at de får os sporet inde på den ene interessante og underholdende samtale efter den anden. Og så ansporer en del af spørgsmålene til komplet løsluppen hjerneprut. Glæd jer således til at stifte bekendtskab med blandt andet Moviebugs og Dad Body Horror. Hør hvem af værterne, der vil klare sig bedst gennem en zombie-apokalypse, hvem der ser flest frække film og hvilken film Ask ville instruere med de andre værter i hovedrollerne.

Dette er sidste offentlige afsnit fra Moviebox i denne omgang. Til gengæld fortsætter festen for vores Patreon-støttende Klub Moviebox-medlemmer. Hvor menigmand ikke hører fra os før sæson 5 engang ser dagens lys, så vil der over de næste måneder dukker eksklusive episoder op på vores Patreon-side. Vi har en håndfuld Filmaften-episoder på vej, hvor vi ser film sammen og diskuterer dem efterfølgende. Vi har en video med noget gaveoppakning fra vores superfans. Og så er der hovedretten: Et to timer langt kommentarspor til Total Recall. Hvornår disse episoder præcist ser dagens lys er endnu uvist, men de kommer i hvert fald online, inden Sæson 5 får premiere.

Rigtig god fornøjelse med det hele og husk: Altid spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen,
Ask, Sonny, Niels & Casper